lørdag den 17. juli 2010

Zuluregnbio og manglende billetter

Zulusommerøl og Duff Beer - Lækkert
Igår aftes stod den på Zulusommerbio med Michael og et par folk fra garden. På vej hjem fra arbejde havde jeg godt lagt mærke til at det var blevet lidt mindre solrigt, men regnen havde dog ikke ramt jorden der. Det kom den nemlig først til da vi var kommet ind i Skovdalen og sad klar til film med tæpper og slik. I første halvdel af filmen, som blev 'The Road', regnede det en smule, med nogle pauser imellem. Og allerede der begyndte folk at gå. Dog blev vi enige om at den smule regn kunne vi godt overleve, men så kom pausen, og så må man ellers sige at sluserne blev åbnet. Derpå blev vi enige om at vi vidst godt kunne køre igen. Så efter et stop i Hasseris for at smide Martin af, tog vi til Vadum.
Fik som sagt kun set halvdelen af denne skræmmende (læs: gyser) film, hvilket egentlig ikke er så meget mig, men tror nu jeg gerne vil se den færdig endag. Så må jeg bare lukke øjnene på de farlige tidspunkter.

Har endelig besluttet mig omkring Grøn, og enden på det blev at jeg vil afsted. Da jeg skulle på arbejde idag i Salling, blev jeg enig med mig selv om at jeg ville smutte i Føtex i middagspausen, og købe en billet der. Men jeg fik ingen middagspause :(, da jeg åbenbart ikke havde en lang nok vagt. Så da jeg endelig står i Føtex klokken halv fire, får jeg pænt at vide, at de har været udsolgt siden halv et! FEDT! Så enten skulle Jeg til Hasseris og prøve i den Føtex eller så skulle jeg i Bilka. Dog havde jeg ingen garanti for at de var nogle af stederne. Hmm. Var dog så heldig at få overtalt min veninde Pernille til at købe nogle i Bilka, nu hvor hun var på arbejde, så er ikke billetløs alligevel! :)
Enden på alt dette Grøn er således at jeg skal til Lindholm Station imorgen, til førting ved min veninde Signes veninde, sammen med nogle piger fra den gamle klasse, og den kære Houlberg hvis han må komme med ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar