fredag den 30. juli 2010

Dagens igår og idag

Igår stod den bare på afslapningstøj med alt det oprydning, og idag var jeg på arbejde i Salling.


Har fået min arbejdsplan fra Radio afdelingen, og tror det passer fint med de vagter jeg har fået. Der er hvert fald ikke mange uger hvor jeg ikke har meget at lave.

Imorgen står den på Salling i 3 timer og derefter skal jeg til fødselsdag ved mine venner Daniella og Simon oppe ved Danni. Vi skal allerede være der klokken 3 for at hygge inden der er mad. Uh det blir lækkert! :) Skal bare lige have ordnet kortene til gaverne, rutebeskrivelsen, alt mit sovegrej og drikkelse.

torsdag den 29. juli 2010

YEEEEEES!!!!!!!!!!

ENDELIG har jeg fået job! Det er i Salling i belysning og radio tv, så det skal nok blive fedt! wuuhuuu jeg er glad.

Ud over denne fantastiske nyhed har jeg også brugt dagen på kæmpe oprydning og resevering af en masse ting inde på biblioteket. Fik lige et lille flip - ups. Senere står den på Latinmix i Fitnessworld.

onsdag den 28. juli 2010

Nyt hår, gode bøger og en bette kage

Endelig blev det dagen hvor jeg skulle klippes og hold da op det var dejligt. Der er ikke sket så meget endda denne gang, men det nok fordi jeg arbejder på at ville have min egen hårfarve igen, længere hår igen engang, og spare lidt penge på frisørbugettet. Så Min skilning blev rykket, og der kom ingen farve - derfor kun 385 kr. Her er lige et billede af mit nye hår inden jeg skulle ud af døren igen til samtale i Salling.


Efter Salling gik jeg på biblioteket da jeg havde en bog jeg skulle aflevere, og så skulle man da lige tage en lille kigger. Så det endte med nogle CD'er med musikere jeg ikke er helt kendte i, nodebøger fra Disney trænger til noget let at spille for det er længe siden jeg sidst har øvet) og nogle bøger. Og så fik jeg også lidt inspiration til nogle bøger jeg skulle have på 'Huskelisten'.

Ellers havde jeg bestemt mig for at jeg ville bruge de sidste jordbær i haven på noget fornuftigt, så i aften stod den på hjemmelavet jordbærtærte. Opskriften og inspirationen havde jeg fundet på Sofies Blog, og min kom til at se således ud:

tirsdag den 27. juli 2010

Hår?

Jeg er ved at være ret træt af mit hår, men heldigvis skal jeg klippes imorgen! Så her er lige et lille før billede, og ellers kan i bare kigge på mit billede her til højre.


















Det her er hvad jeg har tænkt på:

Billederne er fra gademode.dk

Men ved ikke om det blir for meget, og det kun er noget der er fedt i to dage, og derefter er det bare træls?

Alt for lidt penge

Idag spiste jeg frokost med min veninde Frederikke inde på Cafeministeriet, hvor jeg fik en kæmpe clubsandwish - hold da op den var stor! Men lækekrt var det. Efter frokosten gik vi en tur i gågaden. Her var vi et smut forbi matas og se de fantastiske neglelakke jeg fandt!


Hvid - Depend, Sky High - 60 Seconds fra Rimmel, Silk og Miss Grey - Gosh

Det er så også det der er problemet, for ligepludselig havde jeg brugt 175 kr på neglelakke, og oven i det var der frokosten og to gaver til på lørdag. Puha 400 kr røg der næsten der. Og hvis jeg ikke har sagt det så har jeg ikke så mange penge. Ikke nok med at jeg ikke har et fuldtidsjob, så er jeg også ved at spare op til at tage til London med Michael.

Derfor er det godt man nogle gange kan nyde de gratis glæder i en god biblioteksbog og hjemmelavet jordbærsmoothie. :)

søndag den 25. juli 2010

Motionstip til god mave

Hold da op min mave gør ondt. Det føles som om jeg har været til træning - MEN det er ikke træning. Det er bare at sidde bag på en motorcykel i en times tid eller mere. Jeg bruger hvertfald mange mavemuskler på ikke at falde bagud når det er vi kører.
Begge mine forældre kører motorcykel, så idag var vi på tur, først til Brønderslev og derefter hjem til mine bedsteforældre.  Det var rigtig hyggeligt.

De sidste par dage er gået med 'The Tall Ships Races', hvor jeg har hørt noget musik og set noget helt fantastisk fyrværkeri!

onsdag den 21. juli 2010

Hmm

Tror at det der intet-rigtigt-job-stress begynder at gå min krop på. Har hvert fald været syg idag, og måtte melde mig syg i Salling. Derfor gik jeg også glip af min ven Simon der skulle spille inde til 'The Tall Ships Races'. Det var ret træls!

Men nu tror jeg at jeg vil sætte mig til at skrive et par ansøgninger til nogle jobs inde på jobnet. Så har jeg da hvertfald gjort lidt mere.

tirsdag den 20. juli 2010

Armadillo

Havde fået en mail fra Biozonen om at kunne komme ind og se 'Armadillo', hvor man fik 2 billetter til ens pris mandag til onsdag i denne uge. Derfor overtalte jeg mor og far til, at det skulle vi da gøre. Så her til aften var vi afsted, og hold da op.
Jeg havde ikke helt styr på hvad filmen helt præcis gik ud på, ud over at det var om nogle soldater i Afganistan. Og det gjorde den da også. Det jeg bare ikke vidste var at den er ægte-ægte - altså den er filmet mens det er sket, og det ikke er nogen skuespiller der er med.

Tror min konklusion på filmen er at den var ret god, men at den kan godt være ret voldsom nogle gange. Så hvis man ikke er for sart, syntes jeg man skal skynde sig ind at se den.

Genbrugsfund!

Her er de herlige genbrugsfund jeg fandt idag ud over et par jeans, der kan bruges som chinos, og en fed retro halskæde. De er fundet i genbrugsbutikken i Vadum (min hjemby) som har 50 % i denne uge. Derfor fik jeg 9 dele for 90 kr - det vil sige 10 kr stykket! Er så glad. :)

mandag den 19. juli 2010

Grøn Koncert

Igår stod den på Grøn Koncert, og hold da op det var sjovt. Vi startede ved Lindholm station omkring klokken 11, og stod den ellers bare på druk indtil vi gik hen til koncertpladsen. Mig og Houlberg havde købt nogle ekstra øl på vejen, og blev derfor udenfor og drak dem, mens de andre gik ind. Ellers var dagen bar fuldskab og god musik i dejlig solskin. Da DAD var færdige gik vi en bette flok hjem til Houlberg, og videre i byen.

Nu sidder jeg så her med lidt hovedpine, og har mest lyst til at se 'Den lille havfrue' og ikke lave så meget.

lørdag den 17. juli 2010

Sur, vred, led og ked af det, det er hvad jeg er!

Ååååh jeg er træt af mit liv! Har lige fået svar fra Keiser sko, at jeg ikke har fået jobbet!

Dagens loppemarked fund

Fandt disse to flotte flotte ringe på et loppemarked idag. Fik en flyer omkring det på arbejde, og efter Føtex besøget var jeg på vej. Loppemarkedet hedder 'Fra nyt junk til gammel funk' og i kan finde det på Facebook. De sagde nemlig at de holder et igen i august. Og hvis jeg havde flere penge havde jeg nok også købt en del flere ting. :)

Ellers er aftenen gået med at lave mad. Lavede falafel og kebab med min far. Havde egentlig tænkt mig at tage nogle billeder og lægge herind sammen med opskriften, men syntes ikke falaflerne blev så gode/samgte som de skulle, så ville ikke lægge det ud.

Nu tror jeg at jeg vil slappe af og finde ud af hvad jeg skal have på imorgen.

Zuluregnbio og manglende billetter

Zulusommerøl og Duff Beer - Lækkert
Igår aftes stod den på Zulusommerbio med Michael og et par folk fra garden. På vej hjem fra arbejde havde jeg godt lagt mærke til at det var blevet lidt mindre solrigt, men regnen havde dog ikke ramt jorden der. Det kom den nemlig først til da vi var kommet ind i Skovdalen og sad klar til film med tæpper og slik. I første halvdel af filmen, som blev 'The Road', regnede det en smule, med nogle pauser imellem. Og allerede der begyndte folk at gå. Dog blev vi enige om at den smule regn kunne vi godt overleve, men så kom pausen, og så må man ellers sige at sluserne blev åbnet. Derpå blev vi enige om at vi vidst godt kunne køre igen. Så efter et stop i Hasseris for at smide Martin af, tog vi til Vadum.
Fik som sagt kun set halvdelen af denne skræmmende (læs: gyser) film, hvilket egentlig ikke er så meget mig, men tror nu jeg gerne vil se den færdig endag. Så må jeg bare lukke øjnene på de farlige tidspunkter.

Har endelig besluttet mig omkring Grøn, og enden på det blev at jeg vil afsted. Da jeg skulle på arbejde idag i Salling, blev jeg enig med mig selv om at jeg ville smutte i Føtex i middagspausen, og købe en billet der. Men jeg fik ingen middagspause :(, da jeg åbenbart ikke havde en lang nok vagt. Så da jeg endelig står i Føtex klokken halv fire, får jeg pænt at vide, at de har været udsolgt siden halv et! FEDT! Så enten skulle Jeg til Hasseris og prøve i den Føtex eller så skulle jeg i Bilka. Dog havde jeg ingen garanti for at de var nogle af stederne. Hmm. Var dog så heldig at få overtalt min veninde Pernille til at købe nogle i Bilka, nu hvor hun var på arbejde, så er ikke billetløs alligevel! :)
Enden på alt dette Grøn er således at jeg skal til Lindholm Station imorgen, til førting ved min veninde Signes veninde, sammen med nogle piger fra den gamle klasse, og den kære Houlberg hvis han må komme med ;)

fredag den 16. juli 2010

Roskilde

I gymnasietiden havde jeg ikke meget tid til at få læst særlig meget andet end det vi skulle have læst i timerne. Derfor har jeg forsøgt at få læst så meget som muligt i det sidste år. Lige nu er jeg ved at læse denne bog:

¨













Bogen hedder Roskilde Stories af forlaget Radius. Det er en samling af Roskilde fortællinger fra 1971 hvor festivallen opstod til 2007. Jeg har endnu ikke selv været på Roskilde (shame on me!), men har en del venner der har været afsted, og det lyder til at være vildt fedt! Bogen kan man sagtens læse uden selv at have været der, men tror den er bedre med lidt mere viden. Alt i alt er den hvert fald helt vildt sjov, og vil klart anbefale den til andre, der er friske på et godt grin!

torsdag den 15. juli 2010

Kamera FUNDET

Fandt endelig mit kamera, og har derfor fået taget en del billeder af nogle ting som jeg skal af med. Har 10 par bukser som jeg ikke kan passe mere da mine hofter er blevet for store plus et par ekstra kilo. Ja det er faktisk lidt underligt - sad og kigge på gamle klasse billeder, og hold da op en udvikling man er gået igennem. Især fra 9 klasse og til nu har jeg ændret mig rigtig meget, både stil mæssigt og fylde mæssigt. Her er lige et par billeder.

Ellers har jeg været i Salling i bageren idag og det var rigtig hyggeligt. Kan nu godt li at være der.

Der er også ved at være styr på sommerbio i morgen. Mig og Michael har aftalt med nogle folk fra garden at tage derind, og tror det endte med at vi skal se 'The Road'. Tror den er vildt fed, men har dog kun set traileren i tv.

tirsdag den 13. juli 2010

Dagen der gik

Jeg havde egentlig tænkt mig at jeg skulle bruge dagen på at rydde op som jeg skrev tidligere, men lige pludselig fik jeg en besked fra Salling, og så var det afsted på arbejde i 3 timer. Og da jeg var hjemme igen var det tid til aftensmad og aftenlir. Nu sidder jeg så med hindbær ude fra haven og ser filmen 'Rockstars'. Kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide den? Hmm. Derfor overvejer jeg at gå videre med oprydningen igen - måske en lidt god ide når jeg ikke kan finde mit kamera ;)
Grunden til den sådanlige trang til mit kamera er, at jeg er i penge nød og har en hel del ting jeg egentlig godt kunne sælge på Trendsales. Men det burde nu også snart dukke op.

Ellers har jeg en del tænke-tanker omkring Grøn koncert. Jeg kan ikke helt bestemm mig til om jeg syntes det er det værd. Som sagt er min pengepung ikke overvældende fuld og jeg kan ikke helt finde ud af hvor stort mit behov er for at høre de kunstnere der kommer. Tilgengæld er det en slags tradition at tage afsted sammen med min gymnasieklasse, eller hvert fald nogle af dem. Hmm tænke-tænke..

Masser af oprydning

Idag kom jeg forholdsvist tidligt op, selvom jeg var oppe til klokken 2 i nat da jeg ikke kunne falde i søvn. Efter en skål havergryn med rosiner og et bad fik jeg ordnet nogle jordbær der skulle i fryseren. Derefter har jeg sidder med min computer og læst lidt blogge og ordnet et par ting. Salling har ikke givet lyd fra sig idag, så tror dagen kommer til at gå med en kæmpe omgang oprydning og hygge herhjemme. Og så venter jeg jo også på svar fra den samtale jeg var til i fredags. Uh jeg håber det er et godt svar!

mandag den 12. juli 2010

Tanker om bloggen og andet

Jeg ligger nu i min seng, her klokken lidt sent, og har brugt lidt tid på at rode rundt på bloggen. Og må sige at jeg syntes det er svært. Har en veninde der er helt vild til det med sin blog, både med indlæg, billeder og alt det grafiske, og må sige jeg kan sidde og blive lidt misundelig nogle gange over hvor interesant hun kan gøre sit liv. De andre blogge jeg har listet her ude ved siden af er jeg også meget fortryllede over, for hvor gør de det dog godt. Selv hvis de bare skriver om deres mad er det interesant, og ja det er måske bare mig der burde tage mig sammen.

Håber jeg kan få lavet bloggen mere spændende og få mere styr på mit liv her i løbet af sommeren, for jeg har brug for der sker noget. Her det sidste stykke tid har mit liv været en kæmpe rutshetur hver dag, ja nogle gange hver time, pga ingen viden om noget. Jeg har ikke haft noget rigtig fuldtidsarbejde siden april, og kan virkelig mærke det. Lige nu er jeg godt nok inde i Salling som flyver (en slags vikar), men det er ikke fuldtid eller fastlagt, hvilket kan gøre det stressende, da jeg ikke har så mange penge og ikke kan planlægge så meget. MEN de er utrolig søde alle sammen så overlever lidt endnu. :)
Faktisk skulle jeg gerne få svar på et job hvilket jeg glæder mig til, da jeg bare gerne vil vide om jeg skal være glad eller trist - jeg vil hvert fald gerne have det.

Syg

I nat var en ikke så behagelig nat - jeg vågnede nemlig klokken halv 3 om natten med meget dungrende migræne, og måtte blive oppe en time, indtil jeg havde brækket mig lidt og så kunne jeg ellers sove forholdsvis godt. Ved godt det ikke lyder så lækkert, men sådan var det nu engang. Ved ikke om migræne er noget i kender til, og egentlig er det også svært at beskrive da ingen har de samme symtomper. Eller jo alle har en meget slem hovedpine. Men når jeg har migræne får jeg også kvalme, hvilket som sagt kan ende som overstående, og så begynder steder på min krop også at sove. Både min næse, tunge, hænder og andet har før sovet - ja jeg ved det lyder underligt, men det er nu sandt. Derfor er konklusionen på alt det her gøgl egentlig bar at: Hey migræne er lort!
Da jeg vågnede havde jeg også mega meget hovedpine, men det gik lidt over efter 2 treo, en jordbærsmoothie og en hjemmelavet bolle.

Idag kom min morfar og onkel også forbi, hvilket nu var meget hyggeligt, selvom jeg ikke fik snakket så meget med dem. Ellers så har mig og Michael snakket om at tage til zulusommerbio på torsdag og se 'Sorte kugler'. Vi var godt nok i biografen og se den med en anden ven, men syntes den var så god at jeg ikke ville have noget imod at se igen.
Jeg har faktisk ikke været til zulusommerbio før, men prøvede noget lignende i Brisbane i Ausstralien, så tror nok det skal blive hyggeligt.

søndag den 11. juli 2010

Alt for træt og afslappet

Igår tog mig og Houlberg i kilden og drak et par øl i det dejlige solskin. Efter kilden ville vi have noget mad og jeg fik overtalt manden til at det blev Sams, da det jo er det bedste når man har lidt tømmermænd. Men da vi kommer derind er det vildt hedt, og vinduerne er sådan nogle der ikke vil åbnes. Så jeg blev bare overvældet af træthed efter kun 3 timers søvn. Så hjem kom jeg og fik kun lige kort snakket med Michael før jeg faldt om min seng.

Her til morgen vågnede jeg klokken 11 efter nogle underlige drømme, men en masse søvn. Og så er dagen ellers bare gået med at flade med Greys, jordbærplukning og lidt snak om London.

lørdag den 10. juli 2010

Ny start

Jeg har overvejet længe om jeg vil lave denne blog om så den ikke kun er en slags dagbog når jeg er ude at rejse. Og derfor sker der nu det at jeg vil blogge mere om hvad der sker lige for tiden.

Igår var jeg til fest med nogle fra Garden hos Lise. Det var ret så hyggeligt og sjovt, så istedet for at tage i byen tog vi derfra klokken halv 4. Jeg var ret bange for at falde i søvn i bussen og ikke komme af i Vadum. Så jeg valgte at crashe hos Linda sammen med Kathrine.
Her til morgen stod jeg op halv ni og tænkte: "Hmm jeg skulle måske tage hjem, og sove lidt der." Så jeg tog afsted og så blev det ellers underligt!
Først er bussen lige kørt, hvilket ikke er så underligt men træls. Derefter på min vej op til Kennedy bliver jeg stoppet af Jehovas Vidne, der vil give mig et blad.. (æh nej tak). Derefter finder jeg ud af at bussen ikke vil køre mig hjem når der kun er en bus der kører, men kun når der er to der kører på samme tid vil den. Så jeg tænker vand må jeg ha til min lille mave. Da jeg kommer ind i den der Super-ting nede i Kennedy, erfarer jeg at vand er blevet sygt dyrt. Alle halvliters vand kostede minimum 10 kr. Det der så gør det endnu mærkeligere er at en halvliter Aquador koster 9,95 kr, og en halvandenliter koster 10,95 kr? Verden er af lave (!).
Endelig kommer jeg med bussen hvor jeg finder ud af at biografen er blevet helt vild med franske film - det vil vi ha mere af - eller vil vi?

Men nu sidder jeg hjemme og ser et par afsnit af Greys hvide verden inden jeg skal gøre mig klar til at mødes med hr. Houlberg og lave noget gøgl. Houlberg har jeg ikke set i 1,5 måned pga. ham og min anden gode ven Sieker har været på interrail og Roskilde. Så derfor glæder jeg mig meget til at se ham og filosofere over de underlige ting der sker i vores verden.