mandag den 18. oktober 2010

Kender i det...

Når man vågner ved at man snakker i telefon med nogen, og der faktisk foregår en samtale? Hehe. Vågnede midt i en samtale med min veninde Danni, som havde ringet. Og nej jeg faldt ikke i søvn under opkaldet - hun var så sød at ringe efter jeg var gået i seng, og har så taget den uden egentlig at være vågen. :P Men den samtale jeg husker, og var ordentlig vågen til var nu meget god! :)
Men denne samtale gjorde så at jeg ikke helt kunne falde i søvn igen før jeg lige havde blogget, og sendt en mail omkring noget bolig til en der kan noget med bolig.

Ellers gik søndagen sin gang. Sov længe (dog kun til klokken 10), hvorefter jeg gik ned og hilste på mine bedsteforældre der var kommet på besøg for at sige 'hej vi er hjemme igen og her er vores historier'. Det var meget hyggeligt at snakke med dem igen, og dejligt at se dem. Efter at have siddet lidt begyndte jeg på aftensmaden, da det var suppe, og det sagtens kunne klare at stå hele dagen og trække. Lavede ærtesuppe med mynte og bacon/skinke. Opskriften må i lige få en anden dag. :) Og så var min plan ellers at gå amok med at rydde op, men det blev ikke til det vilde. Var bare ikke i humør. Og idag har jeg arbejdet, fået ordnet en masse praktisk, over-telefonen-ting og chillet.

Imorgen står den på arbejde, og derefter skal jeg besøge Anne, som har lovet mig aftensmad og hygge. Så det glæder jeg mig til.

PS: Min holdning til filmen Sin City som jeg så lørdag aften, er: Jeg syntes det var fedt lavet med den mørke stil og det kun er nogle få farver man får lov at se, og historien var da også god nok. Den fangede mig bare ikke nok, eller havde nok bare forventet at den ville fange mig mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar